Billederne af ynglefuglene i Skellerupområdet her, er fotograferet af Jes Gravgaard.
Nederst er en liste med ynglefugle i området, som vi endnu ikke har på fotos.
Ynglefugle kan være både standfugle, som opholder sig i området hele året, eller trækfugle, som trækker væk fra området om vinteren. De har det tilfælles, at de forsøger at yngle i området. – En fugl, som er set ruge på æg eller har unger, betegnes som sikkert ynglende. Et fuglepar, som ses i parringsflugt over et yngleegnet sted, betragtes som sandsynligt ynglende.
Fugle, der opholder sig i området i længere tid og vedvarende synger fra samme sted, vil mange betegne som muligt ynglende.
Spætmejse, ynglende med flere par. Ses hele året og især på foderbrættet med nødder.
Landsvaler, ynglende med op til 25 par på gården da der var mange husdyr. I 2020 var der 3 ynglende par.
Rød Glente, 1 ynglepar. Set regelmæssigt siden 2005 og har formodentlig ynglet siden da.
Rødhals, almindelig ynglende og ses hele året i området.
Rørspurv, 1-5 ynglepar langs åen. Nært tilknyttet tagrør.
Dompap, han og hun. Ses hele året og i yngletiden høres ofte dens vemodige sang og kald. Sandsynligt ynglende.
Stor Flagspætte, Flere ynglende og ses hele året komme på foderbræt. Ses også hakke i redekassehullerne så den kan komme ind og guffe!
Sortmejse, almindeligt ynglende
Spurvehøg, 1-2 ynglepar
Bogfinke, Meget almindelig, både som ynglefugl og i området hele året.
Gærdesmutte, almindeligt ynglende.
Sumpmejse, almindeligt ynglende.
Blåmejse, Almindeligt ynglende
Sanglærke, ikke konstateret ynglende siden 2016.
Stær, almindeligt ynglende i opsatte kasser. stor tilbagegang i bestanden. Redekasser er en mangelvare.
Tornsanger, almindeligt ynglende i området.
Bynkefugl, sandsynligt ynglende i ådalen.
Stillits, yngler i området og er i fremgang. Flot fugl, som gerne kommer på foderbrættet.
Følgende liste viser de fugle, som er set her i området, men som vi endnu ikke har på billeder.
Grågås, 1 ynglepar.
Gråand, 1-3 ynglepar i ådalen.
Gøg, ikke set de seneste 10 år. Kun få kuk er hørt.
Grønirisk, almindeligt ynglende og ses hele året.
Gransanger, almindeligt ynglende.
Grå Fluesnapper, enkelte ynglende i haverne.
Gråkrage, almindeligt ynglende.
Græshoppesanger, måske ynglende ved Skellerup ådal, men ikke hørt i 10 år.
Grønspætte, sandsynligt ynglende i ådalen. Trommende og kaldende fugle høres i foråret.
Gærdesanger, almindeligt ynglende
Husrødstjert, 1 ynglepar. Ynglet i flere år ved containerslagteriets bygninger.
Husskade, almindeligt ynglende.
Hvid vipstjert, 1-5 ynglepar ved bebyggelse.
Ringdue, almindeligt ynglende og bliver mere og mere almindelig.
Rørhøg, yngler ved åen og ses sikkert strejfende i området.
Topmejse, sandsynligt ynglende og ses i hele året.
Tornirisk, få ynglepar. I tilbagegang.
Træløber, få ynglepar langs åen ved barkede træer.
Tårnfalk, 1 ynglepar i området.
Vibe, ikke konstateret ynglende siden år 2000.
Bjergvipstjert,1-2 ynglepar. I milde vintre ses de hele året.
Bogfinke, almindeligt ynglende og ses hele året.
Digesvale, Ynglede i 2015 da der var vejarbejde ved Resenbrovej. Ikke set siden.
Halemejse, sandsynligt ynglende og ses hele året.
Isfugl, yngler i ådalen og ses og høres ofte.
Jernspurv, almindeligt ynglende i læhegnene.
Løvsanger, almindeligt ynglende.
Misteldrossel, 1-3 ynglepar. Høres dog ikke så ofte mere i foråret.
Musvit, almindeligt ynglende.
Munk, almindeligt ynglende.
Nattergal, har været her, men er ikke hørt længe.
Natugle, 1 ynglepar i ådalen.
Rødstjert, yngler med flere par og er i de senere år blevet mere almindelige.
Skovpiber, 1-5 ynglepar. tilknyttet det åbne, tørre og karrige overdrev.
Skovspurv, almindeligt ynglende med en bestand i sensommeren på ca. 30 fugle.
Solsort, almindeligt ynglende. –
Verdens bedste sanger!
Sølvmåge, hævder territorie og har udpræget yngleadfærd.
Musvåge
1-2 ynglepar. Let kenkendelig lys udgave ala “Börringevågen” og har ynglet i området i mindst 20 år.
“Börringevåge” er en betegnelse for meget lyse musvåger. Det er et af feltens mest etablerede slangudtryk og derfor gives der ikke en klar definition på hvad en “Börringevåde” er.
Kernebider
Almindeligt ynglende ved høje løvfældende træer.
– Kernebideren går ind for kernekraft!! – Fra naturens hånd er den udstyret med en tyrenakke og en knibtang af et næb, der har et bid, som kan knække kirsebærsten. Denne finke vejer ca. 50g, men kan trykke en kraft på op imod 40 kg.
(Jan Skriver)
Your Content Goes Here
Sangdrossel
Almindeligt ynglende.
Sangdroslen lever af snegle, orme, insekter og bær. Ved at slå sneglehuse mod særligt velegnede sten, er sangdroslen i stand til at knuse skallerne. Ituslåede sneglehuse afslører således disse værksteder.
(DOF-Basen, fakta om fugle)