Et områdes naturkvalitet, mangfoldighed og biodiversitet, kan som oftest, bestemmes ved at se på dets “Karakterfugle”. Skellerupområdet med ådal, eng og overdrev med varierende habitater, har mange fine arter:

Rød Glente

Rød Glente
Rød-liste art, men i fremgang i Danmark. Trives i landskaber med ådale, søer, bakker og højstammede lunde. Ses næsten dagligt i Skellerup.

Spætmejse

Spætmejse
Løber ligeså gerne op som ned af en træstamme. Den redehul kan den lukke med ler for at forhindre større fugle i at plyndre reden. Den lever af agern og bog.

Isfugl
Denne flotte stålblå fugl er afhængig af rent vand. Den lever af småfisk, insekter og krebsdyr, som den fange ved at styrtdykke fra sin udsigtspost.

Natugle
Har man denne ugle i området, så er der store træer, enge og marker med mus og fugle.
Den er ikke så afhængig af mus, som andre ugler, og kan derfor i vintre med megen sne og kulde, i højere grad forsyne sig med fugle.

Grønspætte
Har man en Grønspætte, så har man myrer og karrige overdrev. I de seneste årtier er overdrev, heder og enge, hvor arten tidligere kunne finde rigeligt med insekter, især myrer, i stigende grad groet til. (DOF-Atlas 3, 2014-2017)

Skovpiber
En tør og varm sommerdag høres Skovpiberen fra toppen af et grantræ og ofte stiger den til vejrs i dens karakteristiske sangflugt - dog ikke helt så imponerende som Sanglærken. Arten fortæller os, at området har tør overdrev med partier af nåletræer.

Bjergvipstjert
Bjergvipstjertens tilstedeværelse er tegn på vandløb med rent vand. Skellerup ådalens vandløb løber fra syd mod nord og ud i Gudenåen. Bjergvipstjerten lever primært af vandinsekter.

Kernebider 
Denne store finke elsker store gamle løvtræer. Kernebideren er udstyret med en "tyrenakke" og en knibtang af et næb, der har et bid, som kan knække kirsebærsten. Den kan trykke med en kraft på op imod 40kg!