Organic Future har den holdning, at 85% af de proteiner vi spiser skal komme fra planter og 15% må gerne være animalske proteiner – helst fra græsædere.
Græsæderne skal pleje de marginale jorde og bidrage til høj biodiversitet til gavn for de store sammenhænge, som er forudsætning for liv på hele kloden.
Se din middag i øjnene
Uanset om det gælder pølserne på risten over bålet eller gulerodskagen, så er der altid en historie bag, der fortæller hvordan råvarerne er blevet behandlet og hvad der er sket på turen fra marken til tallerkenen. Der kan nå at ske en del, både godt og skidt….så dit valg af fødevarer betyder noget!
Vær kreativ – spis “Seefood”
Seefood – er det, du kan SE du har i køkkenet, i køleskabet og måske i haven. Og langt de fleste madvarer kan holde en god kvalitet i meget længere tid end de er mærket med. De som selv dyrker i haver og på anden måde fremstiller økologiske fødevarer, smider oftest meget lidt ud!!
Spis græsædende dyr
– hvis du spiser kød
Vi bliver måske snart 10 milliarder mennesker på kloden, så vi skal spise meget mindre kød end vi gør i dag – især i de rige lande. I dag æder klodens husdyr langt de fleste af de dyrkede planter af den slags som mennesker også æder! Det kan ikke fortsætte når vi bliver så mange liv, der er ikke jord og plads nok.
De græsædende dyr kan derimod trives godt på marginale jorde som ikke egner sig til dyrkning. Enge, fjelde, sletter, overdrev m.m.
Vi skal derfor finde en god måde at holde græsædende dyr så klodens balancer fungerer både m.h.t. CO2, biodiversitet, jordfrugtbarhed og mad nok.
Et projekt ledet af et Hollands Universitet har regnet på modeller der på mest optimal måde kan forsyne 10 mill. mennesker med proteiner nok. Resultatet viser en fordeling på 85% vegetabilske proteiner og 15% animalske, hvor de animalske proteiner primært skal komme fra græsædende dyr der udnytter de marginale jorde. Lidt kød kan komme fra svin, der udnytter spildprodukter i landbrug og fødevareproduktion. Se rapporten.
Spis skålevis af rå planter
– kør kål
RÅ KÅL er noget af det bedste. Nogle er tilbageholdende med at spise rå kål, men når de har smagt meget fintsnittet kål med denne dressing – så er det slut med at holde sig tilbage.
Dressing til 4 personer:
3 spsk olie, neutral smag
saften fra ½ citron
2-3 tsk god balsamico eddike
1 spsk sød eller stærk sennep
1 tsk sukker eller honning
½ tsk salt
evt. lidt pesto af en slags
– Snit kålen meget fint. Favoritten her er spidskål og grønkål, men hvidkål, palmekål og andre “bladkål” kan fint anvendes. OG mix endelig hvis du har adgang til flere kåltyper.
Som ekstra guf i kålsalaten kan du tilsætte tranebær, nødder, rucola, ristede pinjekerner og hvad skuffen og haven tilbyder.
Har du blomkål og broccoli, så er det prikken over den gode oplevelse, at tilsætte små stykker af disse superkål.
Spis Hyben, de er fyldt med gode vitaminer
– og så hjælper du også med at inddæmme deres vilde vækst. Her får du inspiration og advarsler!!
Mor Hannahs opskrifter på 2 slags Hybenmarmelade og en Hybensuppe, som Fie er opvokset på:
Til hverdagen
2,5 kg rensede hyben
250g små stykker rabarber
250g æblestykker uden skrog
Disse 3 frugter hakkes eller blendes groft og tilsættes:
saften af 1 citron og 1-1,5 kg sukker
Det hele koges til sukkeret er opløst, ca. 30 min. Rør i gryden undervejs. Hældes på skoldede glas – og hverdagen er blevet ophøjet! Men pas på….man kan blive afhængig!
Er der ingen rabarber eller æbler ved hånden, så brug gerne andre lidt syrlige frugter eller bær.
Til Søndagsdesserten
500g halverede, rensede hyben
1 dl vand
½ dl eddike
saft fra ½ citron
Hyben, vand og eddike koges i ca. 10 min. Herefter tilsættes citronsaft og det hele koges sammen i et par minutter.
Disse dejlige halve hybenfrugter kan anvendes som luksusmarmelade eller som tilbehør til en isdessert eller som “topping” på en kage.
Hybensuppe
1 kg rensede hyben
2½ dl vand
2½ dl sukker
1½ spsk kartoffelmel
2 spsk citronsaft eller saft fra rabarber eller ribs eller lignende.
Hyben koges møre i vand i ca. ½ time. Herefter hældes hybenmassen i en si over en skål. Saften sies fra hybenskindet ved at presse en grydeske godt ned i sien, så al saft kommer med.
Saften hældes tilbage i gryden. Sukker og andre safter tilsættes og koges op i få minutter. Herefter jævnes suppen med kartoffelmel rørt op i lidt vand.
Ønskes en mere cremet suppe, så kan hybenskindet blendes og tilsættes suppen.
Server suppen varm, med flødeskum og kammerjunkere i skåle på bordet.
ADVARSEL !! – og en god idé
De små hybenkerner må endelig ikke smides i kompostspanden eller kompostbunken.
Hyben, også kaldes Rynket Rose, tilhører de invasive arter og vi skal begrænse udbredelsen.
Citat fra Naturstyrelsen: “Hele hyben kan sejle rundt i fjorde og bugter og stadig spire efter 10 måneder til søs, og fugle æder gerne frø og hyben og spreder dem over store afstande. Den mangler naturlige fjender og udkonkurrerer andre planter ved kysterne. Egenskaber der får den til at optræde som invasiv art. – En invasiv art er en plante- eller dyreart, som er indslæbt i et område, hvor den kan fortrænge andre arter og forrykke den økologiske balance mellem arterne på stedet”
Hybenkernene skal enten i skraldespanden til afbrænding – ELLER lægges på bagepapir, spedes i et tyndt lag og bages i ovnen til de er lysebrune. Ca. ½ time v. 180gr. – Brug dem i brød eller som drys på yougurt.