Fugle kan jo flyve…og et givent område vil til enhver tid få besøg af rastende fugle på deres vej mod – eller fra yngleområder eller de vil flyve over området trækkende alene eller i flokke. Det kan både være om dagen og om natten.
Det ses også at fugle flyver fra deres natrast til et fourageringsområde.
Fuglegæsterne her er set og hørt fra en position på Hanegal landbrugs arealer.

Sangsvane
Ses ofte i vinterhalvåret i småflokke trækkende til overnatning i søer i området.

Grågås
Ses ofte overflyvende og i de senere år, hele året.

Bramgås
Set overflyvende i træktiden nogle få gange.

Kortnæbbet Gås og Knortegås
Den kortnæbbede Gås er kun set en enkelt gang trække over Skellerup.
Med lidt held ses også Knortegås krydse ind over området når de trækker imellem Sibirien og Vadehavet i Danmark.

Sortand og Fjølsand (Havænder)
Hørt nattrækkende i april og maj.

Spids-, Ske-, Krik- og Pibeand (Svømmeænder)
Set enkelte gange flyve over området i træktiden.

Atling- og Knarand (Svømmeænder)
Kun én observartion af hver art.

Hvin-, Trold- og Taffeland (Dykænder)
Set enkelte gange flyve over området.

Bjergand, Edderfugl og Stor Skallesluger (Dykænder)
Enkelt observation af hver art.

Hjejle
Ses og høres i træktiden i små flokke overflyvende.

Mudderklire, Rødben, Hvidklire og Svaleklire
Enkelte høres nattrækkende i maj og august. Svalekliren observeret i to af de milde vintre, 2016 og 2019, langs Skellerup bækken.

Stor Præstekrave og Strandskade
En enkelt overflyvende flok af begge fuglearter.

Storspove
I Juni og Juli høres ofte småflokke af syd-trækkende hunner. – De forlader børn og mand og tager på ferie på lækre sandstrande i syden!! De kommer så senere tilbage i Juli og September.

Svartbag, Hættemåge og Stormmåde
Ses almindeligt hele året. Hættemåge dog sjældnere.

Fjordterne og Splitterne
En enkelt overflyvende flok af hver fugleart.

Tyrkerdue
En tilfældig gæst!

Stenpikker
Enkelte rastende i september.

Sjagger og Vinddrossel
Almindeligt i læhegnene i vinterhalvåret.

Tornirisk, Grønirisk, Grønsisken, Stillits, Bogfinke, Kvækerfinke, Kernebider, Dompap og Lille Korsnæb (Finkerne)
Alle finkerne ses almindeligt både overflyvende og rastende. Korsnæb dog sjældnere.

Ravn og Skovskade
Dagligt ses og høres disse 2 kragefugle. Skovskade og Ravn er sandsynligt ynglende i området.

Mursejler
Almindeligt overflyvende fouragerende flokke.
Mursejleren lever udelukkende af insekter og andre smådyr, som den fanger i luften. Den er derfor meget afhængig af temperaturforhold. I tilfælde af uvejr, kan den flyve flere hundrede kilometer for at søge føde. De voksne fugle kan overleve uden føde i 5-6 døgn, mens ungerne kan tåle at sulte i op til 12 døgn.